2011
Om narrativ familieterapi
Anne Saxtorph
17.maj 2011
Indhold
Samtaler om familiefortællinger, forældreskab, værdier og relationer i det lille micro-system.
Aftenen vil gå med mindre oplæg om familieterapi med inspiration fra poststrukturalistiske ideer: om mennesker i ”positioner”, om ’familie-teknologier’ og om narrative samtalepraksisser med fokus på det at tale med flere mennesker i en samtale, der er i en familierelation til hinanden.
Vi vil tematisere, hvordan vi som terapeuter kan tale med familier om vanskeligheder i deres relationer, og forståelser af hvad en familie skal være. Hvordan er det muligt at tale med familien om deres (fælles) værdier og fortællinger, samtidig med at vi skal have fokus på deres personlige og forskellige fortællinger, foruden deres forestillinger og værdier om familiekundskaber og hvordan de kan blive udfoldet i samtalen?
Denne aftens lokal indlæg vil tage afsæt i STOK medlemmernes eget kendskab til samtaler med familier i vanskeligheder. Sigtet hermed, er at berige og muligvis bevæge vores tanker om, hvad familieterapi kan gå ud på.
Narrative og poststrukturalistiske ideer om diskurser og deres ’teknologier’, positionering og muligvis eksternalisering af effekten af familiens uenigheder vil kort blive introduceret.
Fokus på aften vil være på følgende:
· En introduktion til et helt nyudviklet ’familie positionerings kort’, som er udarbejdet ud fra samtaler med familier, forestillinger og ’familie og par – og forældre værdier’.
· Forsøget vil være at adressere, hvad man kan vælge at gøre overfor de særlige kønnede – og ’voksen og barn – diskurser’, der kan forekomme i samtalerne.
· Hvordan vi kan tale med familien, som undervejs i samtalen foretager kritiske positioneringer i forhold til hinanden, der yderligere skaber uenigheder og eventuelt isolation for den enkelte.
· Udforskning af, hvordan vi som terapeuter kan forholder os til - og have blik for, at det ikke er vores egne familie-normer, der centreres og reproduceres i samtalerne.
Om oplægsholder
Anne Saxtorph er Cand. Psych. Autoriseret af socialministeriet. Specialist og supervisor i psykoterapi, foruden specialist i arbejds – og organisationspsykologi. Godkendt supervisor af Dansk Psykiatrisk Selskab. Se:
www.annesaxtorph.dk / mobil 22 16 00 65
Anne har startet virksomheden NARRATIVE PERSPEKTIVER med samtalepraksis, supervision og løbende organisations konsultationer i hhv. København, Helsingør, Århus og omegn. Anne underviser på DISPUK's efteruddannelser, på Metropol skolen, den tidligere sociale højskole, foruden hun er ansat i Projektet Dialog mod Vold, med at igangsætte børne terapigrupper.
Anne har en bred praksis erfaring fra arbejdet med familie rådgivningscentre, unge med forbrug af forskellig art. Erfaring fra psykiatrien med forældregrupper, gruppeterapi og par –og familiearbejde. Anne har igennem mange år undervist andre professionelle og udbudt workshops for stort set alle faggrupper i narrativ teori og praksis.
AT GIVE FORM I TERAPI
22. marts 2011
I narrativ praksis skabes og genskabes fortællinger som en række af begivenheder forbundet over tid gennem et plot eller tema. I min praksis oplever jeg dog, at temaer formes og opløses i hinanden, og at spørgsmålet "hvad skal vi tale om?" ofte først giver mening tilbageskuende: "Hvad har vi talt om – og hvordan nåede vi frem til det?"
Med afsæt i kunstnerisk praksis, narrativ terapi og poststrukturalistiske ideer vil denne workshop sætte formgivningen i centrum og anskue den terapeutiske samtale som et kunstværk, der bliver til i stadigt formende og formsprængende bevægelser.
Med kunsten som metafor for samtalen kan vi få øje på de formgivninger, der finder sted i samtalen. Frem for at "finde sig selv", kan vi tænke på samtalen som en mulighed for at "give form til sig selv".
Det betyder også, at vi kan forlade ideen om, at vi skal finde vores egne ord og fortælle vores egen historie. I stedet kan vi give lyd til os selv igennem ord lånt af andre. Klicheer, metaforer og selvfølgeligheder bliver interessante som de kulturelle udsagn, vi former os selv i, og samtidig udsagn, der tager form af os, når vi lægger krop og stemme til.
I et konkret forløb med en ungegruppe eksemplificeres det, hvordan æstetiske formgivninger giver mulighed for terapeutiske samtaler som en fælles produktion af ord og billeder, der tager afsæt i kulturelle fortællinger og levendegøres i de unges fortællinger.
Der vil på workshoppen blive eksperimenteret med æstetisk formgivning og undersøges hvilke udsagn, der muliggøres herigennem. Workshoppen vil i dette perspektiv bl.a. se nærmere på tavleæstetik, brug af billeder samt poetisk dokumentation som måder at fastholde uden at fastlåse.
Om oplægsholder
Psykolog med privat praksis. Narrativt trænet terapeut, supervisor og underviser.
Har i 2009-10 været tilknyttet Center for Narrativ Terapi i Helsingør. Har nu egen praksis i København.
Har i de sidste par år afholdt en række kurser og workshops om narrativ teori og praksis med særligt fokus på arbejdet med unge.
2010
SAMARBEJDSMØDER SOM KONFLIKTHÅNDTERING LIGHT
29. september 2010
Indhold:
En stor del af arbejdet med og omkring børn og deres familier er bygget op omkring et velfungerende samarbejde mellem familie og professionelle. Der bliver derfor holdt samarbejdsmøder, statusmøder opfølgningsmøder etc. Ofte behandler vi møder som relativt ukomplicerede kontekster og som noget der bare foregår ind imellem det egentlige arbejde. Men samarbejdsmøder er skueplads for kamp og store dramaer.
Vi vil tage udgangspunkt i nogle af de almindelige ideer om møder, som f.eks. at parterne i samarbejdsmødet bør have fælles forståelse af problemet, og at vi gennem en god dialog kan tale os frem til fælles ideer om hvad der videre bør gøres. Men - hvordan får disse ideer os til at handle, og hvilke effekter har det for samarbejdet, når der er vidt forskellige ideer på banen, forskellig status og forskellige positioner?
Vi vil se på hvorledes ideer fra narrativ konflikthåndtering, fra organisationstænkning og fra kommunikationsteori kan inspirere til anderledes mødeformer, hvor der tages udgangspunkt i forskellighed, og hvor interview er den bærende form.
Her kan du downloade slides fra Dorte Nissens præsentation
FLERFAMILIEARBEJDE MED VOKSNE
Lise Kristensen og Trine Svarer,
Stolpegaard
22. april 2010
Indhold
I workshoppen tages der udgangspunkt i erfaringer fra Psykoterapeutisk Center
Stolpegård, Klinik for spiseforstyrrelser, hvor der afholdes såkaldte
”fler-familiearrangementer”.
Flerfamiliearrangementerne finder
sted i en ramme, hvor patienter, der er i behandling for en
spiseforstyrrelse, inviteres sammen
med deres
pårørende, til at deltage i
2 eftermiddage i løbet af deres behandlingsforløb.
I
tilrettelæggelsen af flerfamilie-arrangementerne er der taget
udgangspunkt i narrativ praksis og metoden og tænkningen fra Marlborough
Family Service i London
med den systemiske og
kontekstbaserede
familieterapi.
På baggrund af dette er der udviklet en let
anvendelig og ressourceorienteret arbejdsmodel, som også kan anvendes af
andre professionelle, som ønsker at inddrage familier og netværk i
deres arbejde.
Formålet
med møderne er at
alle involverede får
nye perspektiver og ideer til, hvordan de kan tackle spiseforstyrrelsen,
på en måde, så den får mindre magt og indflydelse i patientens og de
pårørendes liv.
Erfaringerne viser, hvordan mødet
med andre
pårørende -kærester/ægtefæller, mødre, fædre, søskende, veninder/venner –
hvor der etableres mulighed for at drøfte, hvordan spiseforstyrrelsen
påvirker og øver indflydelse, bidrager til oplevelsen af ikke at være
alene og dermed til at give såvel pårørende som patienter fornyet håb og
styrke til at støtte og kæmpe.
Oplægsholderne vil præsentere
deres arbejdsmodel for flerfamiliearrangementerne.
Med
udgangspunkt i
deres egen daglige praksis og gennem en øvelse
med
inddragelse af de
fremmødte, vil de fortælle om de erfaringer, de har gjort sig indtil nu.
Oplægsholderne har et håb om, at der ved hjælp af deltagerne i
denne workshop, vil komme nye perspektiver på arbejdet
med
flerfamiliearrangementer.
Om oplægsholdere
Lise
Kristensen og Trine Svarer er ansat som socialrådgivere og behandlere
ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Klinik for spiseforstyrrelser, i
Gentofte.
De har begge flerårige efteruddannelser indenfor
systemisk og narrativ terapi.
ÅBEN DIALOG I PSYKIATRIEN
Ved Jaana Castalla, ledende oversygeplejerske
26. januar 2010
Indhold
Oplægget vil indeholde en
præsentation af de såkaldte 7 principper i Åben dialog, og desuden
handle om udviklingen og implementeringen af ÅD i psykiatrien i Region
sjælland.
Åben dialog handler om at
tage udgangspunkt i de behov som patienten og dennes nærmeste har, i
den aktuelle situation, de befinder sig i.
Redskabet er dialog, og de
professionelles fornemmeste opgave er at forsøge at skabe rammer som
genererer dialog. Alle beslutninger om behandling tages til de såkaldte
behandlingsmøder, hvor patienten, netværket og de professionelle
deltager i et ligeværdigt og respektfuld samarbejde.
Således bliver eksempelvis
behandlingskonferencer unødvendige, og ligeledes diverse monofaglige
samtaler med forskellige eksperter, hvor patienten/netværket går til
det ene møde efter det andet.
Flere steder i DK har man
igennem de sidste 10 år arbejdet med inspiration fra tænkningen ”Åben
Dialog” som stammer og praktiseres i det nordlige Finland, nærmere det
psykiatriske sygehus i Torneå ”Keropudas”, Vest Lapland.
Interessen for denne måde at
organisere behandlingsindsatsen optager både bruger- og
pårørendeorganisationer. Erik Olsen fra LAP var en af de første
danskere som ”bragte” tankerne til DK.
Oplægsholderen har erfaringer
med at arbejde med implementering af elementer fra tænkningen ”Åben
Dialog” i behandlingspsykiatrien i Danmark.
Hun har gennem en årrække
været involveret i at udvikle den relations- og netværksbaserede
tilgang i den kliniske organisation, i behandlingspsykiatrien i
Roskilde/Køge.
Inden regionens tid var
arbejdspladsen Roskilde Amtssygehus FJORDEN og i dag hedder den
Psykiatrien i Region Sjælland, nærmere Distrikt Køge som dækker Solrød,
Køge, Stevns og Faxe kommuner.
De sidste 5 år har man på
stedet desuden været inspireret af de narrative teorier og narrative
interviews, som eksempelvis anvendes i forbindelse med lederseminarer
og opgavepræsentationer i forbindelse med interne uddannelse.
Arbejdspladsen har netop afsluttet første modul i en intern uddannelse
over 8 måneder, hvor formålet med modulet er at deltagerne kan
koordinere og håndtere et netværksmøde ud fra en relationel- og
netværksbaseret tilgang.
Om oplægsholder
Jaana Castella er født i Finland, og flyttede som 17-årig til
Danmark hvor hun blev uddannet sygeplejerske fra KAS Glostrup. JC har
arbejdet indenfor behandlingspsykiatrien siden 1987, siden 1989 som
leder, og er i dag ledende oversygeplejerske.
Uddannelser:
-
Danmarks sygeplejerskehøjskole lederlinien 1993-1994
-
3-årig tværfaglig uddannelse i systemteorier og metoder, Dispuk 2002-2004
-
2-årig videreuddannelse i relations- og netværksarbejde, Tromsø ved Tom Andersen 2006-2007
-
2-årig skandinavisk leder- og konsulent uddannelse på Kreta, Dispuk 2008-2009
2009
PARTERAPI I PRAKSIS
8. oktober 2009
”Oplægget vil handle om, hvordan vi forbinder det vi ved med det vi gør, f.eks. hvordan bruger vi den viden vi har om forudsætninger for et godt parforhold i vores arbejde med at hjælpe par? Desuden vil der blive præsenteret forskellige dilemmaer, man som parterapeut ofte må tage stilling til – f.eks. hvordan fastholder man begges motivation til at foretage ændringer? Hvordan forholder man sig til aggression og vrede? Er det nyttigt at tænke i forskelle imellem mænd og kvinder? Skal vi interessere os mest for proces og ikke så meget indhold?
Der vil blive en vekslen imellem input fra oplægsholder og diskussion af deltagernes erfaringer og overvejelser.”
Anne Mogensen er privatpraktisende psykolog i København K. Hun har i ca. 20 år arbejdet med terapi og er uddannet i forskellige retninger. De senere år har hun mest arbejdet med parterapi. Se evt. mere på www.annemogensen.dk og www.psykologpraksis.com
Narrativer, metaforer og eventyr i samtaler med udsatte børn og unge
Inge Lise Nordenhof, socialrådgiver
IndholdIngelise Nordenhof har igennem de sidste 5 år arbejdet i psykiatrien med at udvikle familiesamtaler og gruppetilbud til børn af forældre med psykiske lidelser. I det sidste år har hun udvidet sit fokus til også at omfatte børn af forældre med misbrugsproblemer og livstruende sygdomme. Erfaringerne har hun samlet i bogen ”Narrative samtaler med udsatte børn og deres forældre”, som blev udgivet i marts 2008 på Akademisk Forlag.
På workshoppen vil hun fortælle om sine erfaringer med at benytte narrativer metoder, metaforer og eventyr i samtaler med børn og unge, i familiesamtaler og børnegrupper. Hun vil redegøre for teori og metoder bag samtalerne og krydre oplægget med historier fra egen praksis.
Om oplægsholderenIngelise Nordenhof er uddannet socionom (socialrådgiver) fra RUC i 1976 med Årskursus fra Den sociale Højskole, Diplomuddannelse i Familieterapi og efteruddannelse i Narrativ terapi. Hun har bred erfaring i at arbejde med udsatte børn og forældre, bl.a. fra familiepleje, børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Hun underviser medarbejdere fra psykiatrien og sagsbehandlere i kommunerne i samtaler med børn og familier og tilbyder til efteråret et kursus i ledelse af børnegrupper. Aktuelt er hun ansat 25 timer i Psykiatrien i Region Sjælland og har desuden eget firma i Roskilde, der tilbyder terapi, supervision og undervisning. Se nærmere på
www.nordenhof.com
DAGSORDNER I SYSTEMISK TERAPI
Jacob Mosgaard, psykolog og næstformand i STOK
5. marts 2009
- Skal vi være ikke-vidende eller stå ved vores erfaring? Kan vi respektere vores klienters forståelser og identiteter og samtidig forsøge at påvirke eller skabe forandring?
- Hvordan kan vi finde balancen mellem ikke at kende sandheden for klienten og at have noget på hjerte og vores særlige dagsordener i det terapeutiske arbejde?
- Kan magten i den terapeutiske relation udryddes og er det overhovedet ønskeligt?
Disse spørgsmål kan lyde teoretiske, men har afgørende betydning for en nyere systemisk praksis. Der vil blive foreslået nogle foreløbige svar, men først og fremmest vil deltagerne blive inddraget i diskussionen, som forhåbentlig ikke vil blive rent akademisk, men også byde på masser af konkrete eksempler. Nogle væsentlige begreber vil være: Respektfuld manipulation, Nysgerrighed og Uærbødighed.”
Se mere om Jacob på www.jacobmosgaard.dk